Livets glæder.

Herren som skabte alt på jord, skabte vel også dette bord,
okser vildsvin markens urt, fjerkræ og fisk og sødt og surt.
Tror De, at al den ting er groet, blot for at visne på sin rod,
nej, for at skænke kraft og mod. Skabningens stolte herre.

Af kød og blod, til overflod.
Gavmild os mennesker blev bordets glæder givet,
og derfor vid, til evig tid, er det en hellig pligt at elske livet.


Gemt i en drues gyldne skal, sleben og fin som klart krystal,
gløder den vin som viet ind, blev til at kvæge sjæl og sind.
Tankernes flugt får større hast, alle de bånd der bandt så fast,
som ved en trylleformel brast, over det fyldte bæger.

Thi vinens blod, til sjælebod,
og skøn opbyggelse os mennesker blev givet.
Og derfor vid, til evig tid,
er det en hellig pligt at elske livet.


Paradishaven lyste grønt, skaberen fandt at alt var skønt,
grundende så han sig omkring: har jeg mon husket alle ting ?
Da Han så Adam som en sten, sove - og straks han var ej sen,
tog Han et overflødigt ben, og skabte så en kvinde.

Ved himlens gunst, for kamp og kunst,
til fryd for sjæl og legeme gav Han os en kvinde.
Og derfor vid, til evig tid,
er det en hellig pligt at elske hende.

Tekst: Mogens Dam


Tilbage til menuen
Til velkomstsiden